casino 168-forskning: digitale værktøjer skal håndtere klimaforandringer og hjælpe med at nå tilpasningsmål
I 2023 landede der en invitation på professor Rony Medaglias skrivebord på Copenhagen Business School:
Hvis vi skal skabe en bæredygtig fremtid, har vi brug for din hjælp til at forstå digitale værktøjers muligheder og begrænsninger, herunder kunstig intelligens, så vi kan give nogle gode råd til politikerne.
Brevet kom fra ESCAP, FN's Økonomiske og Sociale Kommission for Asien og Stillehavsområdet, som består af 53 medlemslande og ni associerede medlemmer.
Rony Medaglia forsker blandt andet i digitalisering af den offentlige sektor, så det var et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Han har nemlig ofte været vidne til, at hjulet er blevet opfundet igen og igen, og at de samme fejl har gentaget sig i de politiske beslutninger.
“For mig er den allerstørste motivationsfaktor, at jeg kan se, at mit faglige input til politisk beslutningstagen rent faktisk gør en forskel i samfundet,” siger han.
Italienske Rony Medaglia har altid ønsket at arbejde sammen med interessenter også udenfor universitetssektoren. For 17 år siden var muligheden for at forske i digitalisering i det allerede udpræget digitaliserede danske samfund hovedårsagen til, at han sagde ja til en stilling på casino 168.
Siden da har han samarbejdet med politikere i Danmark, EU og FN.
Rony Medaglia
”Fra et samfundsperspektiv tror jeg, at man ønsker at føre en masse af den værdifulde forskning i, hvordan digitale værktøjer kan fremme bæredygtighed, tættere på det stigende behov for løsninger. Det var i hvert fald tilfældet med ESCAP,” fortæller han.
Balancering af digital innovation og miljømæssig bæredygtighed i politik
Som i resten af verden er der ifølge ESCAP et enormt behov for bæredygtige løsninger i Asien- og Stillehavsområdet. Området står for over halvdelen af verdens samlede drivhusgasudledning. Derudover er regionen meget sårbar i forhold til klimakrisens konsekvenser, særligt hvad angår flere ekstreme vejrhændelser og andre katastrofer.
Så handling er påkrævet, og det blev Rony Medaglias opgave at afdække, hvordan myndighederne kan støtte og fremme udvikling, kopiering og opskalering af digitale opfindelser til gavn for miljø og mennesker.
Politikerne står over for et stort dilemma i at balancere digital innovation med miljømæssig bæredygtighed. Fx kan AI hjælpe os med at forudse og reducere luftforurening i byerne, men AI kræver store energitunge datacentre, der udleder store mængder CO2. I samme boldgade kan intelligente sensorer og IoT-udstyr (Internet of Things) fremme en cirkulær økonomi, men hvis de ikke afskaffes korrekt, skaber vi mere elektronik- og farligt affald. Udfordringen er at finde måder at maksimere teknologiens miljømæssige fordele og minimere de skjulte omkostninger.
Politikere guides trin for trin
Politikernes input til ovenstående blev offentliggjort i rapporten . Samarbejdet førte til mere samarbejde med fokus på at spore sig ind på udviklingen af digitaliseringspolitik, der kan understøtte klimahandlinger og -tilpasning.
Denne gang tog Rony Medaglia sin forskning hele vejen med ind i embedsværket og deltog i udarbejdelsen af rapporten , hvor han udtænkte et værktøj, der kan hjælpe politikerne med at træffe kvalificerede beslutninger om digital udvikling. Værktøjet blev offentliggjort som en arbejdsartikel, .
I artiklen guides politikere til at indsamle og analysere data og derefter handle på de data ved at formulere politik om, hvordan digitalisering kan hjælpe med at reducere et lands drivhusgasudledning og beskytte dets borgere mod klimaforandringer.
FN: Vi ser et enormt potentiale
”Rapporterne er nye, og værktøjet skal videreudvikles, når politikerne har testet det. Men vi kommer ikke uden om, at Rony Medaglias arbejde har stor værdi for politikerne,” siger Tiziana Bonapace, som er Director of Information and Communications ved Technology and Disaster Risk Reduction Division ved ESCAP.
“Vi ser et enormt potentiale i værktøjet og ser frem til et dybere engagement i dets udvikling,” siger hun om artiklen og dens indflydelse på den digitale omstilling.
“Politikerne får indsigt i de muligheder, der er, som fx optimering af ressourcer og forbedring af klimarobustheden, og det giver i sidste ende retning til at skabe digitale løsninger, der mere effektivt kan adressere klimaforandringerne,” siger hun.
Hun mener, at anbefalingerne i artiklen tilbyder politikerne praktiske veje til at integrere digitale løsninger i national klimapolitik som fx strategier for åbne data og samarbejde på tværs af sektoren.
“Denne indsigt kan understøtte en mere strategisk og datadrevet beslutningstagning i klimaplanlægningen,” siger Tiziana Bonapace.