Hvem tager barslen, og hvem tager karrieren? casino 168-forsker modtager millionbevilling til forskning i kønsulighed på arbejdsmarkedet
Når et barn melder sin ankomst, står mange familier over for en række afgørende spørgsmål: Hvem tager størstedelen af barslen? Skal den ene gå ned i tid? Hvem henter tidligt – og hvem bliver på kontoret?
Netop hvordan sådanne familiebeslutninger påvirker mænds og kvinders karriereforløb forskelligt, er omdrejningspunktet i et nyt forskningsprojekt ledet af lektor Annaïg Morin fra Copenhagen Business School.
Projektet, som har modtaget 6,2 millioner kroner i støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond under virkemidlet DFF-Forskningsprojekt2, vil undersøge, hvordan beslutninger relateret til familielivet påvirker karriereudviklingen – og om mænd og kvinder betaler forskellige karrieremæssige priser for ellers identiske valg, som fx at få børn.
Kønnede karriereveje
Projektet, som har titlen ’The Gender Career Gap: An Analysis of Occupational Segregation and Career Progression’, dykker ned i en af de mest vedholdende uligheder på arbejdsmarkedet: forskellen mellem mænds og kvinders karriereudvikling – særligt i kølvandet på familierelaterede beslutninger som fx at få børn.
”Tidligere forskning har dokumenteret, at fertilitetsvalg og andre familiebeslutninger har langsigtede konsekvenser for kvinder på arbejdsmarkedet. Vores mål er at forstå, hvorfor identiske valg fører til forskellige resultater for mænd og kvinder, og hvordan det bidrager til kønsbestemte karriereforløb og lønforskelle,” forklarer Annaïg Morin.
Forskningsprojektet vil blandt andet analysere, hvordan arbejdsmarkedets strukturer og normer kan føre til, at kvinder – især mødre – systematisk oplever lavere karrierefremskridt og indkomst end deres mandlige kolleger. Ved at kombinere registerdata og avancerede kvantitative metoder håber forskergruppen at kunne kaste nyt lys over mekanismerne bag den vedvarende kønsulighed.
Bevilling til banebrydende forskning
Bevillingen er en del af Danmarks Frie Forskningsfonds samlede uddeling på 318 millioner kroner til 52 nyskabende forskningsprojekter i 2025. Kun omkring 9 procent af ansøgerne har fået støtte under DFF-Forskningsprojekt2, som gives til projekter med højt fagligt niveau og originalitet på tværs af alle videnskabelige felter.
”Fri forskning muliggør originale projekter af høj kvalitet inden for alle videnskabelige områder, helt fra grundlæggende erkendelser til praksisnære løsninger. Projekter som Annaïg Morins har potentiale til at skabe nybrud og bidrage til samfundets udvikling,” siger Søren Serritzlew, bestyrelsesforperson i Danmarks Frie Forskningsfond, i fondens pressemeddelelse.